Hvis du har spørgsmål ud over nedenstående, så kontakte os endelig på: 27 13 17 10
Hvis du har mulighed for at pakke en taske, foreslår vi at du pakker:
Det er meget forskelligt, hvor længe kvinderne bor her, det afhænger bl.a. af hvad din kommune kan hjælpe dig med, og hvor stor din egen indsats er.
Det er vigtigt at du selv gør noget for at ændre din situation mens du er på krisecenteret. Det kan fx være at kontakte forskellige myndigheder som politi og jobcenter, gå til lægen for at få behandling, søge om lejlighed, søge arbejde og andre ting der kan hjælpe dig videre i livet. Vores socialrådgivere hjælper og støtter dig selvfølgelig når du har brug for det.
Du er velkommen til at ryge på vores terrasser og udenfor i vores lukket have. Men ingen rygning i huset eller på værelserne.
Du gør selv rent på dit værelse. Alle beboere er med til at gøre rent i fælleslokaler, på badeværelser, toiletter osv.
Du køber ind og laver mad til dig selv og dine eventuelle børn og der er opvaskemaskine som du selv fylder og tømmer sammen med de andre beboere.
Der er gratis vaskemaskine og tørretumbler, men du køber selv vaskepulver og skyllemiddel.
Vi holder løbende arrangementer i huset. Det fortæller vi om på beboermøder og skriver på opslagstavlen. Du lærer hurtigt de andre kvinder og børn i huset at kende når du er med til arrangementerne – derfor forventer vi at du deltager så meget du kan.
Vi har en computer med internetadgang som alle kvinderne må bruge, men du må meget gerne tage din egen computer og mobilt bredbånd med.
Ja du kan få hjælp efter du er fraflyttet krisecenteret. Derudover inviterer vi dig til sociale arrangementer både i huset og i et netværk af kvinder som har boet på krisecenteret